Køb et passivt medlemsskab af Veddum IF for sæsonen 2018. Scan QR-koden direkte i MobilePay-appen. Tryk på Betal øverst til højre!
Eller indtast disse oplysninger i appen
MobilePay-nummer | 33507 |
Beløb | 50 kr. |
Besked | Passivt medlemsskab |
Veddum IF afholder som sædvanligt den ordinære generalforsamling den første lørdag i februar. I år lørdag den 3. februar kl 15:00
Dagsorden i følge vedtægterne. Den komplette dagsorden findes her:
Forslag fra medlemmerne til generalforsamlingen sendes til bestyrelse@veddumif.dk senest 31/1.
Mvh Bestyrelsen
Det første cykel- og motionsløb med Thor som medarrangør blev afviklet i fint forårsvejr og de 28 deltagere gjorde en fornem indsats for de to foreninger.
Deltagerne var sponseret af ikke mindre end 175 forskellige sponsorere og til sammen cyklede, løb og gik de lige godt 800 km på de to timer og samlede 33409 kr ind til foreningsarbejdet. Se alle resultaterne her:
Der skal også lyde en stor tak til de mange Præmiesponsorere som var med til at begave deltagerne. Klik på linket for at se mere. Husk at støtte vores sponsorere, de støtter os.
Søndag d. 28 maj er der igen cykelløb i og omkring Veddum
I år samarbejder VIF med Thor motion og samvær om løbet. Vi opfordrer i år alle til at komme rundt på ruten uanset om det er på cykel, til fods eller i løb. Vi kalder derfor løbet for et cykel- og motionsløb i år.
Overskuddet fra løbet bliver lagt til side til et fælles projekt. Præcist hvad pengene skal bruges til er ikke endeligt besluttet, men det bliver noget, som kan støtte op om aktiviteterne i begge foreninger. Senere på året bliver planerne finpudset og de to foreninger nedsætter en arbejdsgruppe. Læs videre “Cykel- og motionsløb”
SB Smed & Udlejning har sponseret nye trøjer til udskifterne på Veddum IF’s to senior hold så de kan holde varmen i det lidt omskiftelige forårsvejr.
Veddum IF afholdt lørdag den 4. februar sin ordinære generalforsamling. Formanden fremlagde bestyrelsens beretning og et overskud på regnskabet. Begge punkter blev godkendt af generalforsamlingen uden bemærkning. Med baggrund i den sunde økonomi blev det efter bestyrelsens anbefaling besluttet fastholde de gældende kontingentsatser.
Under indkomne forslag besluttede generalforsamlingen enstemmigt at udnævne Axel Axelsen og Bent Christensen til æresmedlemmer af forening. De har begge været aktive i foreningen i en menneskealder og er det stadig hver torsdag til foreningens bankospil i Veddum Sal. Her ses de på et gruppebillede fra starten af 1970’erne.
På billede ses de to nyudnævnte æresmedlemmer af Veddum IF Axel Axelsen (bagerst) og Bent Christensen markeret med rødt.
Næste punkt på dagsordenen var valg af tre nye bestyrelsesmedlemmer. Ingen af de nuværende bestyrelsesmedlemmer der var på valg ønskede genvalg. Det lykkedes desværre ikke at finde alle tre kandidat til de ledig pladser. Lotte Eriksen meldte sig. Flere andre meldte sig klar som nødløsninger, men generalforsamlingen valgte at udsætte valget til en ekstraordinær generalforsamling for at finde de helt rigtige kandidater.
Veddum IF søger et par engagerede personer, som vil være med til at præge foreningslivet i byen. Opgaverne kan tilpasses den enkeltes interesser og ideer til udvikling af foreningen. Den eneste forudsætning er, at man har lyst til at bruge en del af sin fritid på det frivillige arbejde og bringer en portion frisk energi og entusiasme med ind i den nye bestyrelsen. interesserede kan henvende sig på bestyrelse@vedumif.dk.
Bestyrelsen består idag af Marin Arnskov Christensen, Lars Nielsen, Mads Kjærsgaard, Jesper Davidsen og altså senest Lotte Eriksen som dog endnu ikke formelt er valgt ind i bestyrelsen før den ekstraordinære generalforsamling.
Den ekstraordinære generalforsamling finder sted torsdag den 23. februar kl 20 i klubhuset Veddum hovedgade 40.
Husk standerhejsningen for herre senior nu på lørdag. Vi mødes omklædt ved flagstangen kl 13:00 til ca en times træning efterfulgt af en gang varm suppe. På trods af sammenfald med guldbryllup har Hanne lovet at der også bliver suppe i år.
Veddum Idrætsforening indkalder til generalforsamling lørdag den 4. februar kl 15:00. Kom og vær med til at påvirke foreningens virke i 2017. Foreningen byder på en kop kaffe og et stykke kage.
Dagsorden iht. vedtægterne kan læses her. Send forslag til bestyrelse@veddumif.dk senest den 31/1.
Tegn et passivt medlemskab og bliv stemmeberettiget på generalforsamlingen: Klik her!